Arbejdsfællesskab i Nexø med rum til fordybelse, udvikling, kreativitet og produktion.
Lidt mere end et kontorfællesskab
På fauna samles et fællesskab for selvstændige, iværksættere, og kunsthåndværkere. Et sted med højt til loftet hvor kontorpladser og værkstedsfaciliteter går op i en højere enhed og giver plads til både idéudvikling og praktisk skaben. fauna holder til i Møbelfabrikkens tidligere produktionshaller: 150 m² fordelt med kontorlokaler og et mindre værksted til keramikproduktion.
Vi er i opstartsfasen og udvikler hele tiden rammerne for fællesskabet. Det giver dig en unik mulighed for at være med til at præge stedet fra begyndelsen - både når det gælder fællesskabets kultur og de praktiske rammer. Som medlem i denne tidlige fase er du ikke bare en bruger, men også en medskaber. Du får indflydelse på, hvordan vi former hverdagen sammen, hvilke initiativer vi sætter i gang, og hvordan vi bedst udnytter vores lokaler.
Priser
Du har adgang døgnet rundt samt fri kaffe og te. Rummet er indrettet til både fordybelse og fællesskab med plads til roligt arbejde, langbordshygge og uformelle pauser i sofaerne.
Alle priser er angivet per måned i danske kroner ekskl. moms.
-
Fast
Eget hæve-sænkeskrivebord, stol og reol. Her kan du indrette dig, som du vil, og være en del af et lille, fast fællesskab.
-
Flex
Frihed til at komme og gå som det passer dig. Du arbejder ved vores fælles langborde og kan bruge rummets zoner alt efter humør og opgave.
-
Keramik
Dit eget arbejdsbord i værkstedet, hylder til materialer og fri adgang til 130l topovn.
Elforbrug til brændinger afregnes særskilt.
Fællesskabet
-
Magnus Havgry Selvstændig softwareudviklerI over 15 år har jeg som frontend-udvikler primært beskæftiget mig med at gøre komplekse ting enkle. Jeg tror på, at gode løsninger og nye idéer opstår, når man deler rum og energi.
-
Katrine Ejby Bidstrup Keramiker og kreativ forretningsrådgiverGennem mit virke som forretningsrådgiver og keramiker har jeg erfaret, at fællesskaber styrker den enkelte. Når vi samarbejder på tværs af brancher, opstår nye perspektiver og udvikling, som man sjældent kan skabe alene.
-
Anna Sofie Aaskov KeramikerI mit arbejde formgiver jeg hverdagens genstande på ny og undersøger deres skjulte spor og historier. I faunas keramikværksted videreudvikler jeg min praksis med eksperimenterende håndværk og øje for detaljen.
-
Clara Grundtdal Grønborg Keramiker og designerGennem mit arbejde undersøger jeg, hvordan materialer kan skabe nærvær og forstærke menneskelige forbindelser. Jeg tror på, at taktilitet og fysiske møder er afgørende for vores trivsel og at kunsthåndværk kan sætte scenen for de øjeblikke, vi alt for ofte savner i en digital tidsalder.